Lektion 2: Realistiske og engagerende læringsoplevelser

Foto de ThisIsEngineering: https://www.pexels.com/es-es/foto/codigo-proyectado-sobre-la-mujer-3861969/

Virtual reality giver eleverne mulighed for at overføre det, de lærer i klasseværelset, til en situation i det virkelige liv. Ifølge Aarkrog sker overførslen, når en person anvender noget, de har lært i én situation, i en anden, mere lignende situation (Aarkrog, 2010).

VR som læringsredskab skaber en udvidelse af læringsrummet, fordi VR giver adgang til en virtuel praksis, som eleverne ikke har adgang til i deres skoleundervisning (Thamdrup, 2020).

Fra læringssituationen til implementeringssituationen

Ifølge Bjarne Wahlgren viser forskning, at kun en begrænset del af det, man lærer i et traditionelt uddannelsesprogram, bliver anvendt senere. Men al uddannelse kan forbedres, hvis den tilrettelægges med større fokus på anvendelsen af det, man har lært (Wahlgren, 2013).

I en traditionel undervisningssammenhæng kan det være en udfordring at tilrettelægge undervisningen, så den er anvendelsesorienteret. Det er vigtigt at strukturere undervisningen med fokus på at give eleverne mulighed for at overføre det, de har lært, til nye situationer, en proces, der kaldes transfer. Tre faktorer, der kan fremme transfer, er personlige faktorer, faktorer relateret til undervisningen og faktorer relateret til den situation, hvor viden skal anvendes. Fra et didaktisk synspunkt betyder det, at undervisere skal indarbejde reelle anvendelser af det lærte materiale i læseplanen. Desuden er faserne før og efter undervisningen lige så vigtige som selve undervisningen. Denne tilgang hænger sammen med brugen af VR i en simulationskontekst, hvor træningen er struktureret med en briefing (før), et VR-scenarie (under) og en briefing (efter). Især debriefing samler elevernes oplevelser i virtual reality-scenariet gennem en struktureret dialog, der tilskynder til selvrefleksion over deres læring. Mens teori kan beskrive praksis, giver den ikke eleverne den erfaringsmæssige forståelse af, hvordan en given teori anvendes i virkelige situationer. Virtual reality kan i langt højere grad simulere praktiske scenarier og give eleverne en meningsfuld oplevelse af at være og handle i disse situationer. Jo tydeligere eleverne kan visualisere konteksten for anvendelsen, jo større er overførslen, da denne opfattelse forbedrer deres forståelse af, hvordan læring påvirker kvaliteten af deres fremtidige arbejde positivt. Etablering af læringsmål fremhæves også for at styrke transfer (Wahlgren, 2013).

Foto de Tima Miroshnichenko: https://www.pexels.com/es-es/foto/hombre-escritura-escribiendo-tecnologia-5155350/

Praktisk anvendelighed og faktorer, der fremmer transfer

Fra et didaktisk synspunkt bør VR-undervisning indeholde klare læringsmål, så eleverne ved, hvad de skal lære. Det er vigtigt at skræddersy læringsmålene, så de passer til det niveau, eleverne befinder sig på i programmet. Det øger sandsynligheden for, at eleverne vil anvende det, de lærer (Wahlgren, 2013).

I et praksisorienteret virtual reality-scenarie vil eleverne være i stand til at knytte teori til en praktisk situation og få en klarere idé om, hvorvidt det forudbestemte læringsmål er opfyldt. Dette vil blive fokuseret under debriefingen, efter at virtual reality-scenariet er udført (Simulationsstandarder, n.d.).

Sikkert og kontrolleret praksismiljø

Brug af VR i en undervisningssituation sikrer et sikkert og risikofrit miljø, hvor forskellige tilgange til problemløsning, konflikthåndtering, kommunikation osv. kan afprøves. Brugen af VR kan være af stor betydning for at omsætte det teoretiske grundlag til praktiske, professionelle færdigheder. Det giver mulighed for gentagne gange at evaluere konfliktfyldte eller udfordrende situationer med forskellige tilgange, uden at det får konsekvenser for eleven eller barnet med autismespektrumforstyrrelse. I det lange løb vil det give den deltageren tillid til sin rolle, når han eller hun står over for ukendte udfordrende situationer.

Foto de Vanessa Loring: https://www.pexels.com/es-es/foto/ligero-nina-tecnologia-reloj-de-pulsera-7869238/

Når teoretisk viden skal overføres til professionel praksis, betyder det, at det kan være nødvendigt at handle anderledes i praksis end det, eleven forestiller sig ud fra teorien (Wahlgren, 2013). Det praktiske chok, som nogle elever oplever, når de møder en praksis, der ligger langt fra det, de havde forestillet sig, kan til dels afhjælpes med den øgede brug af VR i undervisningen.

Med virtual reality-scenarier kan vi simulere en praksis, der er så tæt på virkeligheden som muligt. Det giver eleverne mere praktisk erfaring, end det er muligt ved f.eks. i et casestudie. Fordelen ved virtual reality er, at det foregår i et sikkert læringsmiljø, hvor det er tilladt at begå fejl. Det er også muligt at gentage dele af et scenarie eller en handling flere gange.

I den forbindelse nævner Wahlgren (2013), at sandsynligheden for, at eleverne kan anvende deres kompetencer i udfordrende situationer, er større, end hvis de kun havde tilegnet sig teoretisk viden. Eleven skal med andre ord kunne se en sammenhæng mellem læringssituationen og anvendelsessituationen. Udfordringen med klassisk kommunikationsundervisning er, at det kan tage lang tid, før eleven indser, at de kan koble teori med praksis. Med virtual reality kan vi til dels møde oplevelsen af praksis med det samme i form af praksisorienterede virtual reality-scenarier.

Derfor er en vigtig overførselsfaktor den, der er relateret til anvendelsessituationen, dvs. selve virtual reality-scenariet. I en virtual reality-læringskontekst betyder det, at eleverne umiddelbart efter den teoretiske undervisning kan anvende deres viden i virtual reality-scenariet.