Lektion 3: Undervisningsramme – Den holistiske model

Didaktisk kan det baseres på Hilde Hiim og Else Hippes udvidede vidensbegreb, hvor læring kan anskues ud fra et procesperspektiv. I dette perspektiv udvikles læring i et spændingsfelt mellem praktiske udfordringer, refleksion over implementering og udvidelse af forståelse (Hiim & Hippe, 2005). I en virtual reality-kontekst skal man være særligt opmærksom på elementer, læringsforudsætninger, rammefaktorer og læringsprocessen, når man anvender denne didaktiske ramme.

Foto de Mikhail Nilov: https://www.pexels.com/es-es/foto/sentado-nino-infancia-papel-8654129/

Forudsætninger for læring

I en virtual reality-sammenhæng handler det om at styrke elevernes tro på deres evner til at mestre den digitale teknologi (virtual reality-briller og controllere), som en forudsætning for, at eleverne føler sig trygge ved at lære. Et trygt læringsmiljø er også en forudsætning for, at eleverne motiveres til at bruge virtual reality som en meningsfuld forberedelse til den praksis, de skal ud i. Generelt skal kravene opfattes som meningsfulde og håndterbare (Hiim & Hippe, 2003). Det er også vigtigt, at underviserne er opmærksomme på at skabe en klar ramme for brugen af VR med udgangspunkt i elevernes kompetencer. Der bør skabes en klar ramme i briefingen (Simulationsstandarder, n.d.), så eleverne kan opleve teknologien som et sikkert læringsrum. Det kræver selvtillid at kunne fordybe sig i scenariet vel vidende, at man bliver observeret i læringsrummet. 

For underviseren er der dog også nogle læringsforudsætninger at tage hensyn til, da det er vigtigt at have kompetencerne til hele det tekniske setup og at have troen på, at det kan lade sig gøre. Derudover er der også motivationen for at bruge VR som læringsteknologi og oplevelsen af, at det kan skabe mening og sammenhæng i praksis.

Rammefaktorer

Hver uddannelsesinstitution skal have det relevante virtual reality-udstyr og de nødvendige licenser. Derudover skal der være en fysisk og tidsmæssig ramme, der gør det muligt at gennemføre simuleringen uden afbrydelser og på en sikker måde. Eleverne skal introduceres til brugen af VR-briller og controllere, før de får udleveret udstyret. Undervejs, når eleverne gennemfører virtual reality-scenariet, er det underviserens rolle at lette processen, f.eks. ved at afklare tvivl eller tekniske udfordringer. Pædagogisk set skal underviseren støtte eleverne i at afprøve scenariet med udgangspunkt i læringsmål og forudsætninger. 

Foto de Tima Miroshnichenko: https://www.pexels.com/es-es/foto/manos-sujetando-pantalla-concepto-6913311/

Underviseren bør være uddannet i brugen af VR-udstyr og simulationsbegrebet, herunder standarder (Simulationsstandarder, n.d.) for at optimere bevidstheden om VR-scenariet som et vurderingsfrit rum med fokus på elevernes læring i henhold til Simulationsstandarderne. 

Endelig gennemføres en debriefing baseret på elevernes læringsmål. Debriefingen udføres i overensstemmelse med Simulationsstandarder (n.d.).

Læringsprocessen

Der er en række faktorer, som påvirker læringsprocessen. Forhold som et trygt læringsmiljø med et godt socialt miljø og klare rammer for brugen af VR i undervisningen er vigtige faktorer, som er afgørende for, at eleverne lærer og oplever læringsprocessen som meningsfuld (Hiim & Hippe, 2003). Elevernes forudsætninger har direkte indflydelse på deres læringsproces, og derfor er det nødvendigt, at underviserne tager højde for dette i deres didaktiske overvejelser, når de tilrettelægger undervisningen. 

Foto de RDNE Stock project: https://www.pexels.com/es-es/foto/hombre-tecnologia-remo-remar-8098272/

Brugen af VR giver mulighed for taksonomisk differentiering, da det giver de enkelte elever mulighed for at gennemgå VR-scenarier af varierende kompleksitet. 

Brugen af virtual reality-scenarier som supplement til en traditionel undervisningskontekst kan bidrage til en holistisk undervisning, som ifølge Hiim og Hippe skaber en kontekst, der øger elevernes læring (Hiim og Hippe, 2003). Ved at inddrage VR-teknologi i undervisningen vil elevernes handlinger og kompetencer øges i forhold til deres fremtidige professionelle praksis. I en undersøgelse foretaget på SOSU Østjylland om brugen af VR versus traditionel undervisning inden for emnet kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) viste det sig, at VR-gruppen sammenlignet med en kontrolgruppe havde et signifikant højere niveau af selvtillid i forhold til at hjælpe en person med KOL efter træning (Jensen et al., n.d.). Ud over øget selvtillid udviklede VR-træningen også elevernes sensitivitet til at opnå en mere nuanceret opfattelse af borgerne og gav dem en bedre helhedsforståelse af borgerens situation (Thamdrup, 2020).